fbpx

Bryllupsfeber hos Halberstadt

Hos Halberstadt holder vi meget af bryllupper, og vi føler os meget privilegerede, da vi ofte får lov at følge de mange brudepar fra frieri til den store dag. Løftet om ægteskab er det smukkeste som to mennesker kan tilbyde hinanden, og alle par fortjener derfor den bedste start på deres unikke ”lykkeligt til vores dages ende”. Da ægteskabet er for evigt, er det en godt at gøre sig nogle tanker om, valget af både forlovelsesring og vielsesringe med netop det in mente. Ringene skal bæres i mange år, og holdbarhed, design og komfort er derfor i særdeleshed vigtig ved valg af forlovelses- eller vielsesringe. Vi vil hos Halberstadt til enhver tid hjælpe alle par med at finde de helt rigtige ringe, der for evigt vil være symbolet på deres kærlighed.

Et opslag delt af Halberstadt (@halberstadtdk) den

At vælge en forlovelsesring

Forlovelsen er den mest betydningsfulde beslutning, der afspejler parrets hengivenhed til hinanden. Forlovelsesringen fungerer som et symbol på den aftale om ægteskab som parret indgår, ligesom den symboliserer det bånd, der binder parret sammen. Da kvinden ikke selv er med i beslutningsprocessen, må hendes partner gøre sig umage ved valget af forlovelsesringen.

Vi anbefaler at følgende overvejes, ved køb af forlovelsesring:

Det er vigtigt at have for øje, at denne ring er en forlovelsesring, hvilket for enhver kvinde betyder noget helt særligt. Hun vil bære ringen hver dag, og den skal derfor kunne holde til hverdagsbrug i mange år. Vælg en ring, hvor diamanterne bliver beskyttet af en god fatning. Vi vil kunne hjælpe dig med at finde frem til et design, der beskytter ædelstene. Da de færreste kender deres partners rings størrelse, er det svært at finde den perfekte størrelse. Vi anbefaler derfor at vælge ring efter alt andet end et praktisk element som størrelse – vælg den ring der designmæssigt passer bedst til netop din forlovede. Det din udkårne vil huske ved frieriet er ringens udtryk og design, og ikke hvorvidt ringstørrelsen passer perfekt. Parret kan altid komme ind i vores forretning og få ringen tilpasset efter forlovelsen, så den passer perfekt på den finger, kvinden ønsker at bære den. Forlovelsesringen symboliserer parrets kærlighed og viljen til ”for evigt”, derfor skal designet af ringen også skal være evig smukt. Et tidsløst og klassisk design er en god investering, når det gælder forlovelsesringen. Ønsker kvinden et meget nutidig look, vil hun altid kunne sætte nogle moderne smykker til forlovelsesringen, der vil afspejle hendes nuværende stil, mens forlovelsesringen afspejler den tidsløse kærlighed i hendes liv. Det er vigtigt, at du er tryg ved det køb, du foretager. Den rigtige ring findes, og med de praktiske forhold in mente og en portion gode råd fra din guldsmed, er det blot at finde den forlovelsesring, som vil klæde din kommende forlovedes hånd i mange år herefter.

Et opslag delt af Halberstadt (@halberstadtdk) den

Vielsesringe

Vielsesringene udveksles på bryllupsdagen foran venner og familie. Ringene er symbol på ægteskabet, loyalitet, respekt, troskab og kærligheden mellem parret. Når ringene er udvekslet, er I et par for livet. Ringene må siges, at være det mest offentlige bevis på ægteskabets eksistens, og skal derfor bæres så omverden kan se, at man er en del af livets vigtigste makkerskab. Af den årsag skal vielsesringene være de helt rigtige for jer som par. Vielsesringe er traditionelt ens, men det er vigtigt at understrege, at ligesom parterne i et ægteskab er forskellige, ligeså kan ringene være forskellige. Ikke to mennesker er ens og derfor skal vielsesringene vælges individuelt med det formål at finde de to ringe, som klæder og passer hver part bedst. På den måde sørger I for, at jeres allervigtigste symbol på ægteskabet glæder jer begge hver dag. En match i livet er afgørende, men om ringene matcher hinanden i farve og design ændrer ikke på vielsesringenes symbol og betydning.

Vielsesring til hende

Når kvinden skal vælge sin vielsesring er der flere ting som bør overvejes. Vielsesringen er en ring, der skal bæres hver dag, og dens komfort er derfor altafgørende. Ligesom ved valg af forlovelsesring, anbefaler vi et design, der er smukt og klassisk, og som vil klæde kvinden i alle aldre. Vælg også en ring der kan tåle hverdagsbrug og som du føler dig tryg ved at bære hver dag.

Et opslag delt af Halberstadt (@halberstadtdk) den

Vielsesring til ham

For mange mænd er vielsesringen den første ring, som de skal bære. Det kræver tilvænning at gå med ring, men er ringen korrekt tilpasset den enkeltes hånd, er processen nemmere og lettere. Ikke to hænder er ens, og derfor findes der et utal af bredder og størrelser af vielsesringene. Valget af vielsesring til manden bør også være i et tidsløst design, og ringen bør klæde ham og være holdbar til både i arbejds- og private sammenhænge.

Populære forlovelses- & vielsesringe

Kom og få rådgivning

Vi står hos Halberstadt altid til rådighed til en uforpligtende snak eller seriøs samtale om de smykker du overvejer at investere i. Vi ved at markedet for diamanter og andre ædelstene kan være en jungle, men det glæder os at kunne invitere vores kunder ind i vores verden, og give dem god rådgivning og overblik. Vores ønske er, at vores kunder køber det helt rigtige produkt, der i deres øjne er det smukkeste og mest værdifulde smykke. At vælge den rigtige forlovelses- og vielsesring er vigtige beslutninger, og vi er derfor opmærksomme på, at denne proces er individuel, hvorfor behovet for informationer og det tidsmæssigt aspekt afhænger af den enkelte kunde. Vi yder vores bedste for at sørge for, at hver enkelte kunde i Halberstadt har en smuk og unik oplevelse ved købet af deres forlovelses og vielsesringe. Da ringene skal have sin plads på parrets hænder i mange år, rådgiver vi glædeligt vores kunder i, hvordan de bedst muligt renser og passer på deres smykker. Ønsker du mere information om vores forlovelses- og vielsesringe, så kontakt os endelig på +45 33 15 97 90 eller besøg os i Halberstadts forretning på Strøget.

Et opslag delt af Halberstadt (@halberstadtdk) den

P.S. Se mange af vores ringe samt få et indblik bag forretning på vores Instagram.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *